Digitale løsninger i Restaurationsbranchen

René Hansen
René Hansen
Chief Product Officer @ Clever Cost

Digitale løsninger til restauranter 💻

Mængden af digitale løsninger til restaurationsbranchen er steget markant i takt med den digitaliserede verden.

Det er ikke længere kun betalingsterminaler, som er digitale. I dag strækker de digitale løsninger sig fra digitale betalingsløsninger, digitale kasseapparater og online bordreservationer til online madlevering, online feedback og digitale bogføringssystemer.

Moderne kasseapparater og POS-systemer 👍

Ønsker du nem håndtering af betalinger og transaktioner, så er moderne kasseapparater og POS-systemer (Point-of-Sale-systemer) løsningen. Disse systemer kan integreres med andre digitale løsninger, såsom lagerstyring, salgsrapporter og kundehåndtering.

I Danmark er OnlinePosRestolutionQuickOrder, Ajour Nordic og Vectron POS nogle af de mest kendte digitale kasseapparater og POS-systemer. De er også i mere eller mindre grad integreret med lagerstyrings-, salgsrapporterings- og kundehåndteringsløsninger.

Digitale betalingsløsninger 💳

I takt med at digitaliseringen udbreder sig samt tiden under COVID-19, benytter færre og færre danskere kontanter. Det er derfor blevet mere normalt at benytte digitale betalingsløsninger, som kontaktløse kortbetalinger, mobile betalingsapps, digitale tegnebøger og online betalingsgateways.

Kontaktløse betalinger foregår ved hjælp af betalingsterminaler med kontaktløs teknologi. Her kan restauranter acceptere betalinger ved blot at holde kortet eller mobilen henover terminalen – en smart og nem model blandt digitale betalingsløsninger.

Med mobile betalingsapps har restauranter mulighed for at acceptere betalinger fra deres kunder via deres mobiltelefoner. Dette kan gøres med mobile apps, som Apple Pay, Google Pay og Samsung Pay.

Her i Danmark er de mest udbredte mobile apps MobilePay og Vipps MobilePay.

Med digitale tegnebøger som Square og PayPal har restauranterne mulighed for at modtage betalinger ved hjælp af en mobil kortlæser, der kan tilsluttes en smartphone eller tablet.

Med online betalingsgateways som Stripe, PayPal og Braintree får restauranter mulighed for at modtage betalinger online via deres hjemmesider eller mobilapps.

Ved at benytte digitale betalingsløsninger som kontaktløs betaling og mobile betalingsapps, sikrer du, at dine kunder vil kunne betale hurtigt og nemt for maden

Online bordreservation 📱

Ønsker du at gøre bordreservation nemmere for dine kunder, samtidig med at du sparer tid og reducerer risikoen for dobbeltbooking? Med online bordreservation gør du det nemmere for dine kunder at reservere borde, da de hurtigt og nemt kan booke bord hjemme fra sofaen eller på farten. Samtidig reducerer du risikoen for dobbeltbooking, da systemet kan være med til at registrere, om der er ledige borde tilbage.

Du og dine ansatte slipper derfor for at holde styr på reservationer manuelt i en håndskrevet reservationsbog.
Populære reservationssystemer inkluderer OpenTableResyDinnerBooking og Bookatable.

reserved

Bestillingssystemer og online madlevering 🚴‍♀️

Flere og flere restauranter er begyndt at gøre brug af bestillingssystemer, da disse tillader restauranter at modtage og administrere bestillinger online. Ved at benytte disse systemer gør restauranten det også nemmere for kunder at bestille mad på farten.

Samtidig reduceres mængden af fejl på bestillinger også, da medarbejderne ikke skal læse utydelige håndskrevne bestillinger og nemmere får et overblik over kundernes til- og fravalg.

Bestillingssystemerne omfatter bestilling via hjemmesiden, mobilapps eller tredjepartsplatforme. Disse tredjepartsplatforme giver din restaurant mulighed for at levere mad ud til dine kunder uden at etablere din egen infrastruktur. Dette sker gennem madleveringstjenester som Just Eat, Wolt og Foodora. Disse tjenester giver dig samtidig mulighed for at nå et bredere kundesegment, da deres infrastruktur, især i storbyerne, er stor.

Online feedback ⭐

Som restauratør er det ikke ofte, du får feedback på din restaurant, menu eller atmosfære. Kunderne giver af og til feedback på maden, når tjeneren kommer og spørger ind til det. Men ellers er feedback en sjælden ting i restaurationsbranchen.

Ved at benytte digitale feedback- og anmeldelsesplatforme har du mulighed for at indsamle feedback fra dine kunder. Du får kundernes ærlige mening og kan herudfra forbedre atmosfæren, din menu og din service, så dine kunder altid går tilfredse fra restauranten og har lyst til at komme igen.

Ønsker du at benytte dig af online feedback, så er platforme som Tripadvisor, Google-anmeldelser, Yelp og Trustpilot nogle gode steder at starte. Dette skyldes, at mange netop bruger disse platforme til at tjekke op på både restauranter og andre virksomheder, inden de foretager køb eller besøger virksomheden.

Bogføringssystemer 📁

Inden for restaurationsbranchen er bogføringssystemer gået hen og blevet populære. Dette gælder  især regnskabssoftware, POS-integrerede systemer samt automatiserede fakturerings- og betalingssystemer.

Regnskabssoftwares er populære værktøjer til bogføring og økonomistyring, da de hjælper dig med at spore indtægter og udgifter for din virksomhed samt overskueliggøre fakturering og generel regnskabsføring.
Du vil derfor have et bedre overblik over din virksomheds økonomi, hvis du benytter dig af disse softwares.
I Danmark benyttes regnskabssoftwares som e-conomicBilly og Dinero.

POS-integrerede tjenester har indbyggede regnskabsfunktioner, der automatisk integrerer salgsdata og betalinger i regnskabsprocessen. Du får derfor automatisk virksomhedens salgsdata og betalinger ind i dit regnskab, så du ikke skal søge efter dem i flere bunker af transaktioner. Ønsker du at gøre brug af POS-integrerede tjenester, så er både e-conomic og Billy forbundet til deres regnskabssoftware.

Automatiserede fakturerings- og betalingssystemer hjælper dig med at automatisering af fakturering, håndtering af leverandørfakturaer samt opkrævning af betalinger for din virksomhed. Du får dermed effektiviseret din virksomhed, da du slipper for at stå for alt faktureringen selv. Derudover kan disse systemer også integreres med regnskabs software. Skulle du ønske at gøre brug af disse systemer, så er både QuickPay og Bill.com tilgængelige.

book-keeper

Skjulte indtjeningsmetoder 😲

Selvom digitale betalingsløsninger, bestillingssystemer og online madlevering kan være en kæmpe fordel for din virksomhed, så ligger der alligevel nogle skjulte eller komplicerede indtjeningsmetoder for virksomhederne bag disse. Flere af disse tager nemlig en hvis procentdel af din salgspris, der går direkte ind og påvirker dine dækningsgrader. Generelt skal du være opmærksom, hvis det er “gratis” at være kunde, eller hvis der ingen faste betalinger er. Disse løsninger kan være gode, når du starter op men kan blive rigtigt dyre og dræne din bundlinje i længden.

Digitale betalingsløsninger tager den mindste procentdel af din salgspris. Betalingsløsningen Stripe tager 1,5% + 1,80 kr. af din salgspris pr. betaling. Prisen for PayPal ligger mellem 0,90-3,40% + et fast gebyr på 2,60 kr. Procentdelen afgøres her af beløbet, der skal betales til din virksomhed.

Selvom procentdelen er lille, så kan det på længere sigt have store konsekvenser for din forretning, hvis du ikke er opmærksom på dette, når du sætter dine salgspriser for retterne.

Størst er indtjeningen for virksomhederne bag online madlevering. Her tager leveringstjenesten Wolt 30% af din salgspris, når du sælger dine retter gennem dem. Take away-firmaet Just Eat tager også en god procentdel af din salgspris, når kunderne handler gennem dem. Her tager de 22% af salgsprisen, når der både bestilles og leveres gennem dem.

Selvom det virker som gode digitale løsninger for din virksomhed, er det altså værd at overveje, om det overhovedet giver mening. For hvor meget er din burger værd, når du pludselig har en take away-løsning, der tager 22-30% af din salgspris, når den også skal være med til at dække flere af virksomhedens omkostninger?

Digitalt økonomisk overblik 😎

Hvilken løsning, der passer til netop din restaurant, er helt op til dig. Clever Cost kan hjælpe dig med at overskueliggøre præcis hvor mange penge du bruger på digitale løsninger. Vi har sågar en “take away” funktion, der giver dig det præcise overblik over, hvad din dækningsgrad er på retterne i dit menukort, når du sælger retter direkte fra butikken, eller ved hjælp af de forskellige leveringsplatforme.

take-away-dk

Vi kan spare dig for en masse arbejde og unødige udgifter, imens du bruger tid på netop det,  du brænder for. Ved at benytte dig af Clever Cost får du et dynamisk overblik over dine udgifter, leverandører, produkter og overskudsgrader samtidig med, at du digitaliserer og bogfører dine fakturaer i dit helt eget økonomisystem.

Vi holder styr på alle dine produkter og indkøb. Derudover integrerer vi med de store danske økonomisystemer, så du undgår ekstra arbejde og kan bruge din tid på driften af din virksomhed.

Er du klar til at få et økonomisk overblik over din restaurant? 🤩

Her hos Clever Cost vil vi rigtig gerne hjælpe dig med at holde overblikket, så du kan gøre mere af det du brænder for. Du kan derfor prøve systemet gratis i 30 dage, så du kan se, hvad vores digitale system kan gøre for din forretning. Skulle du få brug for hjælp, så sidder vi klar til at hjælpe dig via live-chatten, når du er logget ind i systemet. Vi ser frem til at give dig et dynamisk overblik over din restaurant.

Prøv gratis Clever Cost i 30 dage.

Calculate your take-away costs

Play Video

Creation of product types

Play Video

Create your sale items

Play Video

Link your duplicate products

Play Video

Integrate with E-conomic

Play Video

Using the Invoice scanner

Play Video